Trapholt = Kontroversielt

Kontroversielt = Trapholt

Fotografisk Salons allerførste rene diskussionsmøde uden indbudt foredragsholder tog midt i foråret afsæt i fotoudstillingen Kontroversielt, der tematiserede en stribe af fotografiets etiske, retslige og moralske dilemmaer. Hvor langt kan en krigsfotograf gå? Skal pressefotografen smide kameraet og hjælpe til, eller skal han/hun eller dokumentere, når katastrofen sker? Hvor går grænsen mellem sensualitet og porno? Hvor går vores egne grænser for hvad og hvordan, vi fotograferer? Er det tid til at rykke dem? Gunner Byskov, studieleder på fotografuddannelsen på medieskolerne i Viborg og formand for Fotografisk Salon præsenterede udvalgte billeder fra udstillingen, sekunderet af den fotosagkyndige museumsinspektør på ARoS, Maria Kappel Blegvad, og han modererede den efterfølgende ivrigt bølgende diskussion blandt medlemmerne.


Før vi vidste af det blev vores egne grænser udfordret. Gunner var netop hjemkommet fra en tur til New York med Medieskolerne og gik over til at vise, hvad der rører sig på det store æbles største billedgallerier lige nu. Alle havde en mening om billederne og tendenserne, der var plads til dem alle, og mange bestemte sig for at tage til det smukke Trapholt ved Kolding Fjord for at se nærmere på udstillingen Kontroversielt, inden lukningen 12. august.


Oversigt