Jakob Aue Sobel

”Jeg hedder Jacob, og jeg tager billeder…”, og med den underdrivelse var Fotografisk Salons tredje sæson skudt i gang.

Manden bag ordene var Jacob Aue Sobol, også kendt som Danmarks første Magnum-fotograf, og de næste par timer gav han et kig ind bag sine billeder og sin karriere. Vi kendte allerede hans kontrastrige og kornede billeder, og ordene viste sig at være ligesådan med lysende glimt fra alle dele af verden knyttet sammen af ufortalte skygger. Og Jacobs liv passerer på samme måde: I perioder kan han fotografere 70 timer om ugen for derefter ikke at tage et billede i månedsvis.

Efter den første oplæring hos Fatamorgana fik han en donation fra Kulturministeriet til at dokumentere kultursplittelsen i et lille fangersamfund på Grønland. Det foregik med et lille analogt kompaktkamera. Ikke, som mange måske troede på forhånd, af puritanske grunde, men fordi hans Canon-udrustning kort efter ankomsten gik til bunds i et ishul. Temaet om kultursplittelse blev i stedet til billeder med kærligheden som inspiration, og den har siden været et gennemgående tema i hans arbejde.

”Hvorfor fotograferer du sort-hvid?”, blev der spurgt fra salen. Efter en lang pause lød svaret: ”Med sort-hvid fotografiet kan jeg skabe forbindelse mellem mit eget indre liv og fotografiet. Med sort-hvid kan jeg forenkle (…) Jeg ved ikke om jeg er fotograf eller kunstner. Jeg bruger et kamera til at udtrykke mig med.”

Jacob fortalte også om til arbejde for Magnum og om hvordan optagelsesprocessen stod på i hele seks år, inden han igen vendte tilbage til København.