Piotr Topperzer

Vores sidste aften på Skyderiet på Østboulevarden før ejendommen blev revet ned, blev på smukkeste vis endnu en af de store. Portrætfotografen Piotr Topperzer lagde beskedent ud med at påstå, at han intet ville kunne fortælle os om fotografi, som vi ikke vidste i forvejen - og så foldede han sig ellers ud, så ingen gik hjem uden ny viden eller ny inspiration. Vi så sort-hvid portrætfotografier i international klasse skudt i alle tænkelige formater til og med 8x10”, og Piotr var åben både omkring teknikken, lyssætningen, kontakten med modellen og, som han sagde, kompositionen, der knytter det hele sammen. Et blødt hovedlys (gerne fra venstre, for dér sidder hjertet), lidt lys på baggrunden, godt med rummelighed i et stor atelier, og så handler det ellers om at fortælle historien om personen foran kameraet baseret på grundig forberedelse om personen og iagttagelse af deres kropssprog. Aldrig props, smil eller farve, lød nogle af Piotrs dogmer, der dog med forfriskende mellemrum blev brudt. Det eneste dogme, der tydeligvis havde holdt hele vejen gennem karrieren, var den koncentrerede, minimalistiske stil rundet af det enkle og elegante danske møbeldesign, Piotr mødte og blev inspireret af, da han kom til Danmark i 1969.

Presset af kunderne tog Piotr skridtet til den digitale verden i en glidende overgang fra 2003-12, men er glad for, at han ikke skal starte op som ung fotograf i dag med de vilkår, han har indtryk af, markedet fungerer på. ”Men jeg håber, jeg tager fejl”, sluttede han.