Nicky Bonne

Nicky Bonne blev uddannet pressefotograf i 2003. Da han stillede op på Fotografisk Salons sidste møde i 2015-16 sæsonen, kunne man dog hurtigt se, at det er det komplekse, nærværende og positive portræt, der interesserer ham. Ikke mindst de mange redaktionelle portrætter i Euroman og DSB’s har gjort ham kendt indenfor landets grænser, og dertil kommer et samarbejde med Redux Pictures i New York. ”Talent er meget godt”, fortalte han, ”men det handler først og fremmest om hårdt arbejde”, hvorefter han åbent fortalte om, hvordan han arbejder med dem, han skal fotografere, hvilke planer kan lægger, hvordan han instruerer. Spørgelysten fra medlemmerne var stor, og alle spørgsmål fik et klart svar. Enkelte personlige projekter er det blevet til, men oftest har Nicky følt, et de oplæg han får udefra mere interessante end dem, han selv finder på. I dag er det først og fremmest det innovative Say Orange (sig appelsiiin!) franchise-konceptet med highend skole- og sportsfotografering, der trækker i ham.
Da Christinas studie var optaget, var vi meget glade for at blive inviteret indenfor i Ove Søborg Jensens flotte studier i Viby.



