Ulrik Jantzen

Foto: © Thomas Nykrog
Ulrik følte sig tydeligvis hjemme på Journalisthøjskolen, hvor han blev uddannet. Fotografen, der privat er far til fire,
gør det blandt andet ved at lege lidt med de mennesker, han møder foran kameraet. "Hvem af os kan lave
flest armbøjninger" - er en lille leg, der tit får hans modeller til at slappe af.
For Ulrik er det sjovest, når drengerøven i ham kan lege med. Vi andre kunne glæde os over og inspireres af, hvordan
hans opblødende leg med mennesker, måske er noget af det vigtigste i hans professionelle værktøjskasse.

Foto: © Thomas Nykrog
Aftenen igennem viste han talrige eksempler på, hvordan han i det daglige arbejder på at bringe et skævt og befriende lys ind over sine optagelser. - Jeg er helt pjattet med at lege med fotografiet, med det finurlige, lyset og de 'skæve' portrætter.
Den slagne vej undgår Ulrik helst: - Det magiske er, at jeg kommer ind de mærkeligste steder på
grund af kameraet. Og jeg får sjældent et 'Nej' til optagelser, når jeg kommer med gode intentioner og
siger, hvad jeg skal bruge billederne til, fortæller Ulrik, der synes det er sjovt at overbevise folk om de mærkelige situationer, han ønsker de skal optræde i.

Foto: © Thomas Nykrog
Vel forbereder Ulrik sig til sine optagelser, men efter eget
udsagn er det kun én ud af fem gange, han følger planen. Han har det bedst med at lade ideerne opstå
spontant under selve optagelserne.